Læge, forfatter og forsker Charlotte Bech

I sine nye foredrag inspirerer Charlotte Bech danske ledere og medarbejdere til at forvandle vores to største udfordringer - nemlig træthed og stress - til energi og velvære. Hun fortæller ganske enkelt, hvordan vi får bedre humør, mere motivation og større succes.

Charlottes klare force er, at hun repræsenterer og kombinerer det bedste fra lægevidenskaben med vedvarende livsstilsændringer – det vi kalder wellness - så fokus bliver lagt på helheder og sammenhænge. Hun har talent for at begejstre, inspirere og løfte - og giver samtidigt masser af praktiske ideer til små justeringer med stor virkning. Det understreges også af hendes populære bøger "Godt og sundt året rundt" og "Godt og sundt for børn" og "Hormoner i balance."

Charlotte er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet som læge i USA, på Rigshospitalet og Gentofte Amtssygehus, samt i almen praksis. Hun har suppleret lægeuddannelsen med uddannelse i akupunktur, aromaterapi og ayurveda.

Du kan vælge mellem følgende foredrag:

Bliv fri for stress

Sådan bliver du slankere

Sådan får du færre sygemeldinger

(Se flere foredrag på www.charlottebech.dk)

Anbefalinger

"Fredericia Folkeuniversitet har haft foredraget Hjernens kemiske fabrik. Charlotte levede fuldt ud op til Folkeuniversiteternes formål om at fremstille emnet på en måde som er spændende og tilgængelig for alle. Det vanskelige emne blev formidlet på en god måde og publikum var engageret fra starten. Spørgelysten var meget stor, hvad vi ikke oplever ved alle foredrag. Der mødte 59 tilhørere op, så interessen for emnet er stor."
Venlig hilsen, Lisbeth Vingum Jensen

"Læge Charlotte Bech havde et indlæg om Stresshåndtering og meditation på et gåhjemmøde for alle her i Konella Gruppen. Charlotte gjorde emnet utrolig konkret, interessent og inspirerende, og kunne besvare alle vores utallige spørgsmål. Vi fik alle stor glæde af det, og gik virkelig hjem med noget at tænke over. Charlotte er en seriøs og dygtig underviser, som fremlagde emnet komplekst, enkelt og let forståeligt. Som person er Charlotte utrolig venlig, imødekommende, rolig, fantastisk positiv og humoristisk. Charlotte gør virkelig en forskel, og hun har sans for både at lytte og forstå, og det er imponerende hvad hun ”rummer af viden”. Hun fremstår som en person med stor og naturlig integritet, og vi giver hende vores allerbedste anbefaling."
Ella Thesbjerg, Konellagruppen, Vedbæk

''Alt i alt var det en rigtig dejlig aften. Især anden afdeling var rigtig god med mange gode forklaringer og anvisninger. Jeg stod ved døren, da gæsterne gik - mange sagde tak for en god aften og så meget tilfredse ud. Så tak for det og god weekend :))''
Jette Tømmerby Nielsen, bibliotekar Brønderslev Bibliotek.

''Tusind tak for en fantastisk aften i går. Det var super spændende, og jeg er sikker på, at mange af dine gode råd vil blive brugt af mange af de fremmødte og mig selv.''
Lena Nilsson, Hovedbiblioteket i Nykøbing F.

Andre referencer:

Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS)
Told og Skat
Folkeuniversitetet
Apoteker
Konellagruppen
Aller Press
Intel
NNIT
Biblioteker
Kommuner
HOF, AOF, FOF, LOF
Københavns Universitet
Folkeskoler, gymnasier og højskoler

 

 

Charlotte Bech

Foredrag

Bliv fri for stress

Sådan bliver du slankere

Sådan får du færre sygemeldinger